GARANTI OG REKLAMATIONSRET
Du skal altid henvende dig hos den forhandler hvor du har købt produktet, såfremt du har en reklamation. Husk at gemme dine kvitteringer på alle forbrugsgoder, som har en lang levetid.
For produkter købt her i webshoppen henviser vi til vores generelle salgs- og leveringsbetingelser.
10 års granti på alle dyner*
Garantien dækker fejl og mangler ved materialet og konfektioneringen. Den dækker ikke hvis produktet er blevet misligholdt. Et dun produkt som har tabt pusten “er blevet flade” og som har store gule skjolde er ikke blevet luftet regelmæssigt og er dermed udsat for manglende vedligeholdelse og for meget fugt. En sådan klage vil altid blive afvist.
* Gælder kun dyner solgt via webshoppen og leveret i Danmark.
Øvrige produter
På disse produkter ydes der 2 års reklamationsret jf. købeloven. Reklamationsretten dækker fejl og mangler ved materialet og konfektioneringen.
Uddrag fra www.forbrug.dk:
Reklamation i de første 2 år
En reklamationsret er - som navnet siger - retten til at reklamere (klage) over mangler ved varen. Ved forbrugerkøb er der altid en reklamationsret på 2 år. Køber og sælger kan ikke aftale, at der skal være en kortere reklamationsfrist. Reklamationsretten løber fra varens levering – det vil sige fra forbrugeren henter den i butikken, eller fra den bliver afleveret til hans bopæl.
Det betyder ikke, at det altid vil være en mangel, hvis en vare ikke holder de første 2 år. Der er varer, der ikke er beregnet til at holde 2 år. Det vil fx ikke være en mangel ved en banan, hvis den ikke holder sig frisk i flere måneder. Det vil heller ikke være en mangel, hvis varen er brugt op inden udløbet af de to år. Det kan fx være et par strømper, der bruges regelmæssigt, eller et par sko, der bruges hver eneste dag. Det kan også være batterier eller elektriske pærer, der har en begrænset levetid.
Disse varer kan dog være mangelfulde, hvis de som følge af en fabrikationsfejl eller lignende ikke kan holde til normal brug i deres forventede levetid.
Definition af garanti og reklamationsret
En garanti er en frivillig forpligtelse, som den erhvervsdrivende kan påtage sig, hvor køberen gives tillægsrettigheder i forhold til det, som en køber altid har efter lovgivningen - fx købeloven. En garanti kan aldrig begrænse en købers lovbestemte rettigheder og må ikke forveksles med en lovbestemt reklamationsret.
En reklamationsret over mangler, der ved almindelige varekøb ifølge Købeloven er på 2 år, giver bl.a. forbrugeren ret til at få mangler ved varen afhjulpet eller få varen ombyttet, hvis der reklameres over manglen inden for fristen. En mangel er en fejl, der har været til stede på leveringstidspunktet - typisk fabrikations- og/eller materialefejl.